Situationen er blot den, at jeg aktuelt bor i en 3-værelses lejlighed i Viby ved Aarhus, fordi jeg er bundet til byen af min beskæftigelse som lægestuderende. Vi har en altan og et fælles grønt areal med nogle få buske og træer med spiselige afgrøder - disse deler vi med knap 600 andre beboere. Heldigvis viser ikke alle lige stor interesse for de gratis glæder. I min kalender er der sat en kæmpe rød ring om januar 2015. Her bliver jeg færdiguddannet, hvorefter muligvis ikke landstedet, men i hvert fald et hus med en have kan blive en realitet.
Jeg har dog ikke tænkt mig at vente til 2015 med at blive mere selvforsynende. Målet med denne blog er at forsøge at vise, hvad man kan gøre, hvis man ikke lige har 5 hektar, en traktor og en gammel kostald - også selvom det kunne være rart at have. Jeg strikker, hækler, bager, sylter, dyrker alt hvad jeg kan på altanen, henter gratis råvarer i naturen omkring mig og ikke mindst drømmer om alt det jeg kunne tænke mig at producere selv, så snart vi har pladsen til det. Nogle projekter er jo mange år undervejs og kan sagtens påbegyndes i en lejlighed på 2. sal.
Jeg glæder mig til at dele mine oplevelser og erfaringer med de, der måtte have lyst til at læse med.
Det lyder som om det bliver en rigtig spændende blog, den vil jeg glæde mig til at følge!! Velkommen til blogland!
SvarSletMange tak Didde! Og fedt, at du har lyst til at læse med. Så må vi se, om jeg kan finde på noget, som du ikke allerede har skrevet om ;-)
SvarSletSpændende blog - dejligt gåpåmod!
SvarSletMange tak! :)
SletSpændende at følge jeres vej mod selvforsyning! Vi har selv samme drøm, omend vi er så heldige at vi har kunne starte så småt op i et lejet hus med en rigtig have :-)
SvarSletJeg har lige kigget over på din blog, og det ser også spændende ud!
SletI er meget heldige! Jeg er bestemt misundelig på et hus med have i studieafstand af Aarhus - sådan ét kunne jeg også bruge :)
Super dejligt du vil dele dine erfaringer... vil følge med, med glæde :D
SvarSletVelkommen til! Dejligt, at du har lyst til at læse med :-)
Slet