torsdag den 4. september 2014

Hasselnødder til tørring

Sikke en forskel 5 dage kan gøre

Så fik vi plukket en portion hasselnødder mere. Ca. 1 kg blev det til denne gang. De blev plukket i mandags, altså 5 dage efter sidste portion, men jeg skal da lige love for, at der var sket meget på de dage. Stort set alle nødderne var nemme at få ud af haserne, og de var blevet meget mere brune end sidst.


Nødderne hænger til tørre.

Nu er nødderne kommet i et net og er blevet hængt til tørre foran en varm radiator. Så vidt jeg har læst mig til, skal nødderne tørre et varmt, tørt og luftigt sted i en uges tid, hvorefter de skal opbevares køligt, tørt og luftigt, indtil de skal bruges. Sådan skulle de eftersigende kunne holde sig til juletid. Hvornår de er klar til at komme fra det varme til det kølige opbevaringssted, skulle man kunne smage sig frem til. Hvis de tørrer for længe, mister de noget af deres smag. Så det er bare at prøve sig frem. Jeg er spændt på om vi har hjemmeplukkede hasselnødder til jul.