torsdag den 4. september 2014

Hasselnødder til tørring

Sikke en forskel 5 dage kan gøre

Så fik vi plukket en portion hasselnødder mere. Ca. 1 kg blev det til denne gang. De blev plukket i mandags, altså 5 dage efter sidste portion, men jeg skal da lige love for, at der var sket meget på de dage. Stort set alle nødderne var nemme at få ud af haserne, og de var blevet meget mere brune end sidst.


Nødderne hænger til tørre.

Nu er nødderne kommet i et net og er blevet hængt til tørre foran en varm radiator. Så vidt jeg har læst mig til, skal nødderne tørre et varmt, tørt og luftigt sted i en uges tid, hvorefter de skal opbevares køligt, tørt og luftigt, indtil de skal bruges. Sådan skulle de eftersigende kunne holde sig til juletid. Hvornår de er klar til at komme fra det varme til det kølige opbevaringssted, skulle man kunne smage sig frem til. Hvis de tørrer for længe, mister de noget af deres smag. Så det er bare at prøve sig frem. Jeg er spændt på om vi har hjemmeplukkede hasselnødder til jul.


torsdag den 28. august 2014

Hasselnødder



Vi har de seneste uger kigget efter et godt og ikke mindst offentligt sted at plukke hasselnødder. I går var så dagen, hvor jeg tilfældigvis holdt for rødt lys og tænkte, at jeg da lige kunne se, om det ikke var hasselbuske, jeg kunne skimte i det fjerne. Og ganske rigtigt var de tunge grene fyldt med store, flotte nødder. Jeg samlede så mange, jeg lige kunne have i tasken.

Nødderne har en rigtig flot størrelse

Så vidt jeg har fået fortalt, er hasselnødder modne nok til tørring, når de er brune i halsen og slipper skægget let. Jeg tror, de her er lige knap så modne, da ikke alle nødder var lige nemme at få fri af skægget, men de smager fantastisk godt, så de skal nok nå at blive spist i frisk tilstand. Så kan vi vende tilbage til vores nye hasselnødde-sted om en uge eller to og plukke en masse, vi forhåbentlig kan få til at holde til vinter.



tirsdag den 29. juli 2014

Asparges

I påsken startede jeg et lille eksperiment i min mors have. Jeg såede 12 aspargesfrø i en stor balje. Jeg havde læst, at de ville tage lang tid om at spire, men der stod ikke præcist hvor længe. Jeg havde efterhånden opgivet al håb om at se aspargesplanter, da min mor en dag i juni ringede til mig for at fortælle, at der var dukket to små planter op i baljen. De var kun 1-2 cm høje og meget spinkle. Da vi var hjemme hos min mor i sidste uge, var jeg nede at kigge til mine to planter, som stadig er meget små. Den store måler nok 3-4 cm. Jeg forestiller mig, at det store arbejde gøres under jorden. Den mindste af planterne ser desværre ud til at være bukket under for varmen.

De 12 nyplantede aspargesfrø markeret med pind, for at skelne de små planter fra ukrudt.

Jeg glæder mig til at plante "the lone survivor" ud på det blivende sted i min mors have. Jeg må hellere så nogle flere næste år, så den kan få lidt selskab.


Den største af de to asparges.

Den mindste asparges, der måske, måske ikke er død.


mandag den 28. juli 2014

Uventet fangst på skovtur

Da vi var på besøg hos Louises forældre for et par uger siden, drog jeg og min svigermor på den obligatoriske svampetur. Vi var nu ikke alt for optimistiske på grund af den meget tørre sommer. Kurven blev da også langt fra fyldt. Det så ud som om en anden svampesamler havde været forbi vores sted blot et par dage før. Et par håndfulde kantareller kunne det blive til.

Da vi lidt småskuffede vendte næsen hjemad, fik jeg øje på noget i kanten af skoven - hindbær! Krattet var fyldt med skovhindbær. Vi samlede så mange vi kunne nå, da vi jo sådan set allerede skulle være på vej hjem til de andre. Godt et halvt kilo store, flotte bær kunne det blive til, og der var masser tilbage.

Guld fra skoven.


Svampesovsen måtte nøjes med kantareller fra fryseren. 


Hindbærkagen i ovnen.


Besøg hos min mor

I sidste uge var vi på miniferie hos min mor. Hun havde et haveprojekt, som efterhånden har været undervejs i to år. To højbede. Bunden af hendes have går over i et aflangt stykke, der oprindeligt har været en vej. Min mor havde så forestillet sig to højbede på 1,5 x 3 m i midten af "vejen". Hun købte træ til projektet og ventede.. og ventede.. og så kom jeg forbi og begyndte at samle et bed - eneste problem: Hun har en elendig skruemaskine, som ikke engang holder strøm til en enkelt langside af sådan et bed. Derfor har projektet stået hen i nu to år. Det har naget mig i al denne tid, at det ikke er blevet gjort færdig. Derfor havde jeg til dette besøg arrangeret at låne min fars værktøj, så projektet endelig kunne gøres færdig.


Min mors have.

En aften efter Le var blevet puttet og temperaturen var faldet til udholdelige værdier, begyndte vi på det puslespil, det var, at få samlet de mange dele, som for fleres vedkommene var skæve i alle retninger af at have ventet i to år. Vi endte også med at måtte save et stykke af benene, da pælebordet tabte kampen mod de murbrokker og sten vi fandt 5-10 cm nede i den gamle vej. Det endelige resultat var vi alle godt tilfredse med, trods diverse skævheder. 


Det færdige højbed.

I løbet af de to år der er gået, har min mor valgt at starte med kun et enkelt højbed. I stedet ville hun bruge det resterende træ til at lave 6 små højbede, der skulle huse en enkelt bærbusk hver. Jeg nåede at lave et enkelt bed til hende, 50 x 56 cm stort. Det haster jo heller ikke, da buskene først skal graves op til efteråret.

Et lille højbed til en solbærbusk.

onsdag den 25. juni 2014

Endelig tomater på altanen

Aftensolen skinner på de nyudplantede tomater.

Når man både har et lille barn og læser til eksamen, så er der ikke meget tid til selvforsyningsprojekter og slet ikke til at skrive om dem herinde. Selv projekter der vitterligt kun tager 15 minutter kan virke helt uoverskuelige. Det har resulteret i, at jeg ikke har fået sået tomater og agurker i år. De skulle derfor købes, men det blev heller ikke rigtigt til noget, da alle butikker bugnede af planter.

I torsdags kl. 18.30 fik jeg endelig sommerferie! Så efter at have restitueret i et par dage, tog vi omsider
en tur på planteskolen og købte de sidste 6 tomatplanter, de havde tilbage. Det var heldigvis cherrytomater, da vi jo har erfaret, at de giver bedst på vores til tider sparsomt solbeskinnede altan. Vi kom hjem med 3 cherrytomater af sorten Favorita, og 3 der blot hed rød cherry. Jeg kan i virkeligheden bedst lide at vide, hvad tomaterne hedder, men i år var der undtagelsestilstand, og jeg var bare glad for, at de havde flere planter til salg.

søndag den 4. maj 2014

Mælkebøttesirup

Jeg følger et par have-/selvforsyningsgrupper på facebook. Der er virkelig meget inspiration at hente i disse grupper. De sidste par dage har der været flere indlæg med folk, der har lavet mælkebøttesirup. Jeg har aldrig før hørt om det, men det skal da prøves! Det er lige noget for en selvforsyner uden have.

Det springende punkt for en byboer, der vil finde mad i naturen, er at finde det væk fra vejene og bilernes os. Mælkebøtter er der heldigvis også masser af i parkerne rundt omkring. Da vi i går gik en tur ad Brabrandstien her i Aarhus, så jeg muligheden for at plukke en lille posefuld.

Der er mælkebøtter nok ved Brabrandstien.

Opskrift

150 mælkebøttehoveder
5 dl vand
500 g sukker
2 spsk citronsaft

Klip de gule blade af mælkebøttehovederne og kom dem i en gryde. Hæld vand ved. Kog i 5-10 min. Si bladene fra ved at hælde massen gennem et saftklæde. Tilsæt sukker og citronsaft og kog videre i ca. 15 min., mens du skummer urenheder fra jævnligt. Tjek evt. konsistensen ved at hælde et par dråber på en køleskabskold tallerken og lad det køle af i køleskabet et par minutter. Når konsistensen er passende hældes siruppen på sterile glas (skyllet i kogende vand og evt. atamon). 

Første kogning med vand og mælkebøtteblade.

Siruppen koges ind, efter sukker og citron er tilsat.

Det færdige resultat.

Og nu til konklusionen. Det smager faktisk godt! Jeg ved ikke, hvordan jeg havde tænkt, at mælkebøtter smager, men det smager let parfumeret og selvfølgelig meget sødt. Jeg glæder mig til at smage det til f.eks. pandekager eller i en dressing.

torsdag den 17. april 2014

Kager til barnedåb

For ikke så længe siden holdt vi som sagt barnedåb for Le. I den forbindelse skulle der selvfølgelig bages kage til kaffen. Beslutningen faldt på ikke én men fire forskellige kager, så der var lidt sønderjysk kaffebord over det. Vi har været i tænkeboks og prøvebagt forskellige kager siden starten af februar, tror jeg. Til sidst blev vi enige om disse kager: Limetærte, cheesecake med lakrids og solbær, brownie med chokolademousse og hindbær og sidst men ikke mindst mandelkage med pære og chokolade. Vi har prøvet at finde nogle forskellige typer af kager, så vi ikke endte med f.eks. fire variationer af chokoladekage.

Kagerne var en succes, og gæsterne havde hver deres favorit. Ingen gik sultne hjem.

Limetærte


Limetærte med marengs.

Ingredienser:
Bund: 
500 g digestive-kiks
200 g smeltet smør

Fyld:
8 æggeblommer
2 dåser kondenseret mælk (ca. 800g i alt)
skal og saft af ca. 8-9 lime

Marengs:
1 dl æggehvide
200 g flormelis

Bund:
Kør digestive-kiksene i en blender til de er helt fintmalede. Hæld det smeltede smør i og bland til en jævn konsistens. Pres dejen ned i bunden af en 26 cm springform i et jævnt lag. Bag bunden i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 20 min. Lad den køle helt af. 

Skru ovnen ned til 150 grader. 

Fyld:
Kom æggeblommer, kondenseret mælk, limeskal og -saft i en skål og pisk det, til det er arbejdet godt sammen. Hæld cremen i springformen med den koldetærtebund. Bag kagen ved 150 grader i 20-30 min. Fyldet skal være rimelig fast, ikke blævrende. Lad kagen køle af igen.

(Jeg har i øvrigt fået mig et nyt og virkelig lækkert rivejern i anledningen af at skulle bage denne kage for anden gang. Det kan nemlig tage modet fra enhver at skulle rive ni limefrugter med et virkelig sølle rivejern. Det nye jern var alle pengene værd efter prøvebagningens strabadser.)

I den oprindelige opskrift skulle der kun bruges 4 lime, men vi syntes, det smagte for lidt af lime og var alt for sødt. Prøv dig frem med, hvor meget lime, du synes, er passende.

Marengs:
Pisk æggehvider mens du tilsætter flormelis lidt ad gangen. Pisk til en sej masse. Kom marengsen i en sprøjtepose med en stor stjernetyl. Sprøjt massen ud på kagen i mellemstore, tætstillede toppe. Bag kagen ved 200 grader indtil marengsen har fået et let gyldent skær. 

Kagen har rigtig godt af at komme i køleskabet, gerne til dagen efter. 

Et stykke fra vores prøvebagning. Kagen har et flot snit med de tre farver, der står skarpt adskilt. 

Cheesecake med lakrids og solbær


Cheesecake med lakrids og solbær.

Ingredienser:
Bund:
270 g grove digestive-kiks
40 g sukker
1½ spsk lakridspulver
150 g smeltet smør

Fyld:
600 g flødeost naturel
4½ tsk vanillesukker
2 1/4 dl sukker
3 æg

Gelé:
5 blade husblas
3 dl koncentreret solbærsaft

Bund:
Knus kiksene og bland dem med sukker og lakrids. Smelt smørret og bland det i kikseblandingen. Tryk blandingen ned i bunden af en smurt 26 cm springform. Sæt på køl.

Fyld:
Pisk flødeosten med vanillesukker og sukker. Tilsæt æggene et ad gangen. Hæld fyldet over bunden i springformen. Bag kagen i ca. 60 min. ved 175 grader. Sæt kagen på køl.

Gelé:
Udblød husblassen i koldt vand i 10 min. Varm 1 dl solbærsaft op i en gryde og smelt den udblødte husblas heri. Tilsæt resten af solbærsaften og lad det køle i 10 min. Hæld solbærsaften på kagen, mens den står i springformen og lad den sætte sig. Det tager et par timer på køl.

Det med geléen har drillet os en hel del. Kagen bliver nemlig ikke fin og flad, så man bare lige kan fordele solbærsaften jævnt over hele kagen. Under bagningen hæver kagen nemlig op, og når den så køler af, så falder den sammen - mest på midten - og siderne falder ind. Dermed er det rigtig svært at få geléen til at blive pæn. Jeg ved ikke, hvordan opskriftforfatteren har fået så flot et resultat, som deres billede, men det lykkedes i hvert fald ikke for os. Vi valgte at skære den grimme kant af hele vejen rundt, så kagen blev lidt mere præsentabel. Jeg tror kagen ville gøre sig bedre som en ubagt cheesecake, hvor man så tilsætter lakrids til bunden og hælder solbærgelé på toppen.

Opskrift lånt af LAKRIDS by Johan Bülow og skaleret op til at passe til en 26 cm springform.

Brownie med chokolademousse og hindbær


Brownie med chokolademousse og hindbær.

Ingredienser:
Brownie:
4 æg
4 dl sukker
200 g mørk chokolade
200 g smør
1½ dl hvedemel

Chokolademousse:
200 g mørk chokolade
2 æg
5 dl fløde
40 g sukker

Pynt:
Friske hindbær, nok til at dække toppen af kagen.

Brownie:
Pisk æg og sukker til det er lyst og luftigt. Smelt chokolade og smør over vandbad og rør det godt sammen. Vend chokolademassen sammen med æggesnapsen. Sigt melet i og vend det forsigtigt, til det har en ensartet konsistens. Hæld dejen i en smurt 26 cm springform og bag ved 200 grader i ca. 30 min. Lad kagen køle af.

Chokolademousse:
Chokoladen smeltes over vandbad. Pisk æggehvider og sukker luftigt. Pisk fløden til skum og rør æggeblommerne ud heri. Vend den smeltede chokolade i flødeskummen. Vend herefter forsigtigt de stive æggehvider i. Sæt moussen på køl. Når både kagen og moussen er kold fordeles moussen på kagen, mens denne stadig er i springformen. Sæt kagen i køleskabet igen. Vil man være i god tid, og f.eks. undgå at skulle lave fire kager dagen før barnedåben, så kan kagen sagtens fryses ned inden den pyntes og så blot tages op og sættes i køleskabet dagen før den skal spises.

Pynt:
Når kagen er kølet helt af eller er optøet efter at have været i fryseren, trykkes friske hindbær let ned i moussen, så de dækker hele toppen af kagen. (Det er her det virkelig kan betale sig at dyrke sine råvarer selv. Friske hindbær er hamrende dyre i butikkerne, især nu hvor de er uden for sæson.)

Et billede fra prøvebagningen, hvor moussen står rigtig flot. 
Et stykke fra prøvebagningen efter kagen har været i fryseren.

Mandelkage med pære og chokolade


Mandelkage med pære og chokolade.

Ingredienser:
Pærefyld:
3 store pærer
saft af 3/4 citron
1 vanillestang 
2 spsk sukker

Dej:
200 g mandelmel
200 g sukker
4-5 æg
100 g mel
170 g smør

Til toppen:
200 g mandler
75 g mørk chokolade

Pærefyld:
Skræl pærerne og skær dem i små tern. Kom dem i en gryde med citronsaft og vanillesukker (lavet af kornene fra vanillestangen og de to spsk sukker). Bring det i kog og lad det simre indtil pærerne bliver nærmest gennemsigtige. Dræn pærerne i en sigte og gem pæresiruppen. 

Dej:
Smelt smørret og lad det brune. Lun mandelmel, sukker og æg i en skål over et vandbad. Rør det smeltede smør og mel i lidt ad gangen. Hæld dejen i en 26 cm springform beklædt med bagepapir. Fordel pærestykkerne på toppen af kagen. Hak mandler og chokolade groft drys også disse over kagen. Bag kagen ved 180 grader varmluft i 25-30 min. Reducer i mellemtiden pæresiruppen og hæld den ud over kagen når den er bagt (og stadig er varm). Denne kage er også meget velegnet til at fryse ned, indtil den skal bruges. 

Serveres gerne med creme fraiche.

Opskrift lånt af Anne au Chocolat og skaleret op til at passe til en 26 cm springform. 

Et nærbillede fra prøvebagningen.

tirsdag den 15. april 2014

Figenstiklinger - opdatering

Så er det tid til en opdatering på Projekt Figentræ. Det er ca. 7 uger siden, jeg satte to figenstiklinger i en potte i vindueskarmen. Siden da har jeg modtaget tre stiklinger mere (pga. mangler i min ordre fra netbutikken - god service!). De tre nye stiklinger blev for ca. 5-6 uger siden sat i en større potte sammen med de to stiklinger, jeg allerede havde "plantet". Grunden til at de kom i en større potte, er at Didde fra Cand.Selv skrev til mig og gjorde opmærksom på, at stiklinger har størst chance for at overleve, hvis de stikker så lidt som muligt op over jordoverfladen. På denne måde holder de jo bedre på fugten. Stiklingerne, jeg har købt, havde forskellige længder, så jeg har faktisk valgt at lade dem være den længde, de nu engang havde, selvom jeg nok godt kunne have delt et par af den i to. Jeg har stukket stiklingerne så langt ned i potten, som de kunne komme. Dermed er nogle stiklingerne stukket halvt ned, mens andre kun stikker få cm op over jorden. Herefter venter jeg og ser, om der er sammenhæng mellem, hvilke stiklinger der går ud og deres højde over jordoverfladen.

Fem figenstiklinger plantet i forskellige dybder.
Status er nu, at en enkelt stikling ser ud til at være gået ud. Det er en af de højeste stiklinger, men jeg er ikke sikker på, om jeg kan konkludere noget ud fra dette, da lige præcis denne stikling var vendt på hovedet i pakken, da den blev sendt til mig, således at hovedet stak ned i den våde filt og ikke den skårne ende. Dermed har den nok fået en lidt tør start på livet i forhold til de andre.

Denne stikling ser ud til at være gået til.
Den glædelige nyhed er jo så, at de fire andre stiklinger ser rigtig fine ud. De er grønne og livskraftige. Indtil videre har de dog ikke ændret sig synderligt meget, siden jeg fik dem med posten. De er blot ikke gået ud. Jeg håber snart, at et lille blad springer ud som tegn på succes.  

Denne stikling stikker kun få cm op over jorden, og den ser lovende ud.

Selvom denne stikling er den højeste, så ser den stadig fin og grøn ud.

Nyt navn til bloggen

Jeg har længe gået og spekuleret på, hvad min blog skulle hedde. "Vejen mod selvforsyning" var fra start af lidt en nødløsning, for at jeg kunne komme i gang med at skrive. Jeg har fundet på mange gode forslag, syntes jeg selv, men åbenbart ikke så originale, da de alle var i brug i forvejen. Det er ikke nemt at slås om navne med de tusinder af bloggere, der kom før mig. Men, men! Nu har jeg fundet et navn, som jeg synes, passer godt, og som denne gang heldigvis også var ledigt. Bloggen er i dag blevet omdøbt til Gør det grønt. Jeg håber, i kan lide det.

Jeg ved godt, at det er lidt strengt at ændre navn et halvt år inde i blog-eventyret. Jeg beholder dog det gamle domæne lidt endnu med et link videre til den nye side. Så håber jeg, at mine to faste læsere kan finde mig herovre på den nye adresse ;-)

lørdag den 12. april 2014

Søjleæbletræ i dåbsgave

I søndags holdt vi barnedåb for vores datter Le. I den forbindelse fik vi et æbletræ af min søster og svoger, Tanken er, at træet kan vokse i takt med Le, og at hun forhåbentlig kan spise æblerne gennem hele sin barndom. Det er et søjleæbletræ af sorten Starcats. Jeg glæder mig til at få læst op på søjleæbletræer, da det ikke er noget, jeg ved så meget om. Jeg synes, søjlerne er virkelig dekorative med de helt tætsiddende æbler. Og så er det jo smart at Le selv kan nå de nederste æbler.

Le's dåbsgave - et søjleæbletræ af sorten Starcats. Det mangler bare lige at blive plantet ud i potten, så det kan bo på altanen i et lille års tid.

Purløg fra supermarkedet

Så blev der tid til at skrive lidt på bloggen igen. Det er jo faktisk lidt smart at være så langt bagud med at skrive herinde, at jeg kan skrive om både opstart og resultater af et projekt ;-)

For et par uger siden skulle jeg bruge en masse purløg, og købte derfor to potter i det lokale supermarked. Da jeg havde klippet alt det, jeg skulle bruge plantede jeg de to potter ud på altanen. Den ene potte delte jeg i flere mindre planter, og den anden plantede jeg hel. Jeg ved ikke om det spiller nogen rolle at dele dem, men nu har prøvet begge dele.

De kortklippede purløg plantes ud på altanen.
Billedet nedenfor har jeg taget i dag, altså ca. to uger efter jeg plantede dem ud. Som man kan se på billedet er de kommet sig godt og er skudt godt i vejret begge to. Jeg tror også, på trods af lidt forskellig lys på de to billeder, at jeg kan konkludere på planternes farve, at de trives bedre på vores altan end i et supermarked uden vinduer. Jeg glæder mig helt til at smage de sunde, mørkegrønne planter.

Purløg - to uger efter udplantning. 

fredag den 21. februar 2014

Ny side!

Så er der en ny side på bloggen. Den hedder "planteønskeseddel" og er at finde i fanerne øverst på siden. Jeg håber på med tiden at få rigtig mange forslag til uundværlige planter i nyttehaven.

God weekend derude!

Bornholmsk figen

Så har posten endelig været her med min pakke fra Fuglebjerggaard! Det er dermed tid til at løfte sløret for den første ting i pakken... Figenstiklinger!

Jeg har længe gerne ville i gang med nogle mere langsigtede projekter, og nu hvor vi har mindre end et år tilbage i lejligheden i Viby, er det ved at være på tide at sætte disse i gang. Det er her figenen kommer ind i billedet. Louise elsker friske figener, og vi elsker begge de tørrede. Derfor har jeg købt figenstiklinger, som der så forhåbentligt kommer mindst ét levedygtigt træ ud af. Det kan så få lov til at bo i en potte på altanen, indtil vi flytter næste år, hvor den så kan få en mere permanent plads. Så må vi se til den tid, om man kan tørre figener til noget der minder om dem, man kan købe i butikkerne, eller evt. noget meget bedre.

ENDELIG er min pakke kommet!
Sorten, jeg har købt, hedder Bornholmsk figen. Det skulle eftersigende være den eneste sort, der på friland kan give modne figener i Danmark. Stiklingerne er årsskud fra et voksent figentræ. De skal som andre stiklinger blot stikkes dybt ned i en potte med jord, som trykkes lidt fast omkring dem, og derefter holdes fugtig. Jeg sætter stiklingerne ned i siden af potten af den ene grund, at Camilla Plum siger, at de laver flere rødder, end hvis man satte dem midt i potten. Jeg har ikke den store erfaring med stiklinger endnu, så jeg skal ikke kunne sige, om det er sandt.

To figenstiklinger klar til at blive sat i en potte.
Når jeg om et år forhåbentligt har tre fine figentræer (der skulle have været tre stiklinger, den sidste bliver eftersendt), så skal de plantes ud, gerne op ad en syd- eller vestvendt mur, og så burde de kunne klare sig gennem de danske vintre evt. i starten hjulpet af lidt jorddække.

Figenstiklingerne har fået plads i vindueskarmen ved siden af stiklingerne af pengebladet fredløs.
Indtil videre har jeg placeret potten med stiklingerne i en sydvestvendt vindueskarm. Når vejret bliver lidt lunere, tænker jeg, at de skal ud på altanen at stå.

Nu er der kun tilbage at vente og håbe på at mindst én af stiklingerne får fat.

søndag den 9. februar 2014

I'm back! Om lidt...

Godt 2,5 måneder er der lige pludseligt gået siden sidste indlæg. Det er vist ikke så god blog-stil. Der skete bare lige det, at vi 5 dage efter mit sidste blogindlæg blev forældre til den dejligste lille pige. Det sluger som bekendt rigtig meget tid at blive forældre, og et par uger senere blev det lige eksamenstid oveni, så alt i alt har der ikke været særlig meget overskud til projekter og skriven om disse.

Nu er det efterhånden ved at krible i fingrene for at komme i gang i "haven" (læs: vindueskarm og altan). Den seneste uge har jeg stort set ikke lavet andet end at læse i mine havebøger og genset programmer som Camilla Plum - I Haven, alt imens jeg drømmer mig væk til den tid, hvor jeg bliver haveejer. Derfor har jeg været på besøg i Fuglebjerggaards netbutik for at købe lidt godter. I blandt indkøbskurvens varer er der også ingredienser til mere langsigtede projekter. Jeg glæder mig!!

Fortsættelse følger, når posten har leveret min pakke :-)