søndag den 9. februar 2014

I'm back! Om lidt...

Godt 2,5 måneder er der lige pludseligt gået siden sidste indlæg. Det er vist ikke så god blog-stil. Der skete bare lige det, at vi 5 dage efter mit sidste blogindlæg blev forældre til den dejligste lille pige. Det sluger som bekendt rigtig meget tid at blive forældre, og et par uger senere blev det lige eksamenstid oveni, så alt i alt har der ikke været særlig meget overskud til projekter og skriven om disse.

Nu er det efterhånden ved at krible i fingrene for at komme i gang i "haven" (læs: vindueskarm og altan). Den seneste uge har jeg stort set ikke lavet andet end at læse i mine havebøger og genset programmer som Camilla Plum - I Haven, alt imens jeg drømmer mig væk til den tid, hvor jeg bliver haveejer. Derfor har jeg været på besøg i Fuglebjerggaards netbutik for at købe lidt godter. I blandt indkøbskurvens varer er der også ingredienser til mere langsigtede projekter. Jeg glæder mig!!

Fortsættelse følger, når posten har leveret min pakke :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar