lørdag den 12. april 2014

Purløg fra supermarkedet

Så blev der tid til at skrive lidt på bloggen igen. Det er jo faktisk lidt smart at være så langt bagud med at skrive herinde, at jeg kan skrive om både opstart og resultater af et projekt ;-)

For et par uger siden skulle jeg bruge en masse purløg, og købte derfor to potter i det lokale supermarked. Da jeg havde klippet alt det, jeg skulle bruge plantede jeg de to potter ud på altanen. Den ene potte delte jeg i flere mindre planter, og den anden plantede jeg hel. Jeg ved ikke om det spiller nogen rolle at dele dem, men nu har prøvet begge dele.

De kortklippede purløg plantes ud på altanen.
Billedet nedenfor har jeg taget i dag, altså ca. to uger efter jeg plantede dem ud. Som man kan se på billedet er de kommet sig godt og er skudt godt i vejret begge to. Jeg tror også, på trods af lidt forskellig lys på de to billeder, at jeg kan konkludere på planternes farve, at de trives bedre på vores altan end i et supermarked uden vinduer. Jeg glæder mig helt til at smage de sunde, mørkegrønne planter.

Purløg - to uger efter udplantning. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar