søndag den 10. november 2013

Fugle over puslepladsen

Nu er der efterhånden ikke længe til babys ankomst. Faktisk er der kun seks dage til termin i dag, så hun kan jo komme når som helst. Derfor var der også lige et par forsømte projekter, der skulle gøres færdig denne søndag. Det ene var disse hæklede fugle, som jeg har lavet for mange måneder siden. Dengang var puslebordet ikke klar, så derfor har de boet nederst i en skuffe siden. Jeg havde oprindeligt tænkt, at de skulle hænges i en klassisk uro, men da vi så valgte, at hænge overdelen til puslebordet på væggen, synes vi, at de kunne hænge derfra i stedet. 

Vores pusleplads inde på børneværelset.

De fem fugle er sat fast på undersiden af hylden.

Fuglene er hæklet efter opskriften i bogen "Home Made" af Rachel Søgaard. Til at hænge dem op i har jeg hæklet en snor af luftmasker, som er hæftet med begge ender til toppen af fuglen. Denne snor er så sat fast på nogle små kroge, som er skruet fast til bunden af hylden.


De fem fugle er sat fast i undersiden af hylden med de mindste kroge, jeg kunne finde. 

"Home Made" af Rachel Søgaard.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar