lørdag den 12. oktober 2013

Og væk var de...

De sidste par uger har vores tomat- og agurkeplanter set noget slidte ud. Desuden modner tomaterne efterhånden temmelig langsomt pga. den manglende sol og varme. Da jeg så kom hjem den anden dag, havde Louise taget affære og klippet de svindende planter ned. Man skal lige vende sig til, at det ser så tomt ud derude. Til gengæld er det dejligt at få lidt mere lys ind i lejligheden på denne årstid.

Den meget tomme altan.
Alle grenene med de umodne tomater har hun klippet af og hængt på en snor tværs gennem køkkenet. Det er hyggeligt - også selvom jeg skal dukke mig for de lavest hængende. Her kan tomaterne hænge og eftermodne. Hun har ladet nogle modne tomater hænge på grenene lidt endnu, da de, ved at frigive gassen ethylen, sætter gang i modningsprocessen hos de andre tomater. Nu har vi altså glæden af at gå og plukke tomater inde i køkkenet i nogle uger endnu. 

Vores tomat-guirlande.

1 kommentar:

  1. Jeg kan også anbefale jer at hænge nogle godt modne æbler op, de afgiver også meget ethylen, det er sådan jeg lynmodner mine chilier på denne årstid :)

    SvarSlet